Trivselshuset tilbyder angsthåndteringsprogrammerne Chilled og Cool kids.

Et vidensbaseret kursusforløb for børn og unge med en angstlidelse.

Chilled – kursusforløb til unge i alderen 13 til 19 år

HVIS DIN TEENAGER HAR ANGST ELLER MANGE BEKYMRINGER, SÅ VIL CHILLED VÆRE NOGET FOR JER!

 

Ser du at din teenager

  • trives dårligt i skolen
  • er overdreven bekymret og negativ i sin tankegang
  • har svært ved at få venner og svært ved at sove? 
  • trækker sig fra sociale arrangementer og fritidsaktiviteter?
  • har manglende selvværd og dårlig selvtillid?
  • har tendens til at bebrejde sig selv i forskellige situationer
  • eller ser du symptomer på helbredsangst, tvangstanker og tvangshandlinger.

 

 

Effektivt behandlingsprogram

Chilled er et struktureret og yderst virksomt behandlingsprogram til unge mellem 13-19 år, der har angst eller mange bekymringer. Programmet er baseret på kognitiv adfærdsterapi og er udviklet på baggrund af Cool Kids programmet til børn med angst. Chilled har til sigte at lære unge at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd, samt at blive i stand til at håndtere angsten og bekymringerne.

 

Individuelle og gruppeforløb

Chilled udbydes både som et gruppeterapeutisk og individuelt program, men i Trivselshuset laver vi primært individuelle forløb, for de unge og deres familie. Vi har oplevet, at det kan føles utrygt og grænseoverskridende for de unge, at arbejde med deres udfordringer i gruppe-regi, selvom det kan være lærerigt at kunne identificere sig med andre i samme situation.

 

Chilled Programmet

Chilled programmet består af 12 ugentlige sessioner á 1,5 time og skifter mellem gennemgang af tekst og øvelser – mens der også bruges et par gange til at træne og øve angst eksponering.  Ved første session udleveres både en børne/unge manual og en forældre manual – disse skal benyttes hver gang og danner basis for dagens session. Mellem møderne er der hjemmeopgaver, som danner grundlag for et godt, virksomt og konstruktivt kursusforløb.

 

Gode resultater

Chilled/Cool Kids er et evidensbaseret australsk program, og der bliver stadig forsket meget på området. Det blev hentet til Danmark og oversat af Angstklinikken på Aarhus Universitet i 2009. Både den danske og den australske forskning viser, at 80 % af de børn, der deltager i et forløb, ikke har brug for yderligere professionel behandling efter forløbet er slut. Der er ingen garanti for, at angsten hos den unge er helt væk, når de 10 uger er gået, men for alle unge vil der ske en udvikling til det bedre.

Programmet er yderst effektivt og giver både børn og forældre en række konkrete redskaber til at håndtere angst, svære bekymringer og utryghed. Skal redskaberne være virksomme, er også forældre eller nære omsorgspersoner nødt til at sætte god tid af til forløbet. Det vil sige, fremmøde hver uge og en høj prioritering af hjemmeopgaverne, i kombination med støtte og positiv opmuntring. Derved vil I alle få et optimalt udbytte af programmet og angsten vil blive mærkbart reduceret.

 

En stemning af tryghed og hygge i trivselshuset

At deltage i et Chilled forløb kan følelsesmæssigt være en svær proces for både den unge og forældre. Det er vi i Trivselshuset meget opmærksomme på og arbejder ud fra et værdigrundlag baseret på omsorg og anerkendelse. Vi sørger desuden for god stemning i hyggelige lokaler, så det bliver rart og trygt at komme her, selvom processen kan være svær. Se vores lokaler HER.

 


 

 

 

Cool Kids – kursusforløb til børn i alderen 8 til 12 år

HVIS DIT BARN HAR ANGST ELLER MANGE BEKYMRINGER, SÅ VIL COOL KIDS VÆRE NOGET FOR JER!

Cool Kids programmet anvender samme behandlingsprincipper som Chilled, men er tilpasset de yngre børn. Forældredeltagelsen vil i dette forløb være mere koncentreret.

 

Ser du at dit barn:

  • er ekstremt velopdragen i skolen og sammen med andre (men ikke nødvendigvis hjemme).
  • stiller mange unødvendige spørgsmål og kræver konstant beroligelse.
  • kommer ud af balance hvis de laver fejl, eller hvis der sker forandringer i rutinen.
  • er enspænder, og har kun lyst til at være sammen med få mennesker, de er trygge ved (som både kan være ældre eller yngre end dem selv).
  • sjældent kan svare på spørgsmål og sjældent sige noget af sig selv.
  • bliver syge, når de skal præstere noget i skolen.
  • ikke ønske at deltage i sociale aktiviteter, som f.eks. andre børns fødselsdage.
  • klynger sig til forælderen i situationer uden for hjemmet.
  • er bekymret for, at ”slemme” ting skal ske.
  • er bekymret for at gå i skole efter ferier eller måske efter en weekend.
  • undgår eller undviger vanskelige eller uvante situationer, fx. ved at finde på undskyldninger eller blive syg.
  • mister fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.
  • ofte stiller spørgsmål af typen: ”hvad nu hvis?”
  • er perfektionistisk, fx ved at bruge overdrevent lang tid på lektier.
  • har svært ved at sove, tager lang tid om at falde i søvn eller vågner i løbet af natten og har brug for trøst fra forældrene (evt. insisterer på at sove i forældrenes soveværelse).
  • jævnligt har hovedpine eller mavepine.
  • er diskuterende, især i forsøget på at undgå en frygtet situation.
  • er pessimistisk og har let ved at komme i tanke om ting, der kan gå galt i enhver situation.

 

 

Chilled og Cool Kids er opbygget efter samme principper, men er udarbejdet i aldersdifferentieret materiale. I Trivselshuset kører vi forløb efter begge manualer. Ligeledes kan ovenstående angstsymptomer være gældende for både børn og unge, selvom de er aldersopdelt.

 

GRATIS Forsamtale og tilmelding

Hvis du tror, at et Chilled eller Cool Kids forløb kunne være noget for jer, så skriv en mail til Trivselshuset om dit barns udfordringer, eller ring til os og få en snak. Derefter kan vi planlægge en dag, hvor I kan komme til forsamtale. Denne er gratis og varer ca. 45 minutter.

Efterfølgende foretager vi en vurdering af, hvorvidt programmet er det rigtige tilbud for dit barn og I melder ligeledes tilbage, om I ønsker at deltage og moralsk vil binde jer til i fællesskab at yde det bedste I kan, for en positiv forandring. ?

 

 


Cool Kids/Chilled og afspænding

Vi tilbyder at supplere angstprogrammet med afspænding samt pædagogisk eller fysiologisk massage. Dette vil være gavnligt for de børn og unge, der har mange fysiske reaktioner på angst og bekymring, og de som generelt er meget anspændt i kroppen pga. angsten. Mange teenagere med angst mærker også psykosomatiske symptomer som ondt i maven eller hovedet, der kan Mindfulness øvelser med succes blive inddraget som en del af dette forløb.

Yderligere er det muligt at tilkøbe kosmetologiske behandlinger og wellness som ”belønning”, hvilket især teenagere nyder godt af. Tilkøb af supplerende behandlinger, når jeres barn er deltagende i et program, udbydes til reduceret pris.

Klik venligst HER, hvis du vil læse mere om vores tillægsbehandlinger.  

 


 

Lokation og pris

Individuelle forløb finder primært sted i Trivselshuset på Bredgade 10, Herning, men kan også tilbydes i hjemmet, alt efter hvad der vurderes bedst for den unge. 

Pris for 10 sessioner kr. 5999,-

Gruppeforløbene finder sted i Trivselshuset på Bredgade 10, Herning. Holdene er på max 6 unge og deres primære omsorgspersoner. Ved hver session vil 30 minutter være afsat til forældrerådgivning - der vil være kaffe, the og frugt imens teenagerne rådgives.

Pris for 10 sessioner kr. 3499,-

Ring venligst for information om nye hold i starten af 2017

Angsthåndtering på timebasis kr. 499,- 

2 stk. arbejdsmanualer - i forbindelse med et forløb kr. 299,-

 

 

Hvorfor vælge Trivselshuset?

Fordi vores konsulent brænder for at arbejde, lige præcis i dette felt. Hun hedder Gitte og er uddannet socialpædagog og har gennem de sidste mange år arbejdet som Ungevejleder og rådgiver for børn og unge med psykosociale vanskeligheder og angst. I hendes arbejde med unge har hun grundlæggende arbejdet ud fra kognitive og systemiske metoder, med afsæt i tillidsfulde relationer og empati. Hun er udover at være pædagog også uddannet sexolog, og har i en årrække fungeret som seksualvejleder.

Hun er kognitiv angstterapeut for Cool Kids/Chilled Angstprogram og har gennem længere tid kørt effektive kursusforløb for unge med forskellige angstproblematikker. Derudover er hun uddannet massør og Mindfulness instruktør, og kan efter ønske/behov inddrage aspekter af dette i det terapeutiske arbejde.

Hun er i sit 15-årige arbejde med vejledning i pædagogisk regi, løbende blevet opkvalificeret og har tilegnet sig en masse erfaringer og værktøjer i relation til kognitive adfærdsterapeutiske principper, angsthåndtering og stressrelaterede symptomer. Denne unikke kombination af kompetencer og faglighed er et rigtig godt match – til netop at hjælpe dit barn til at genvinde glæden samt reducere angst og bekymring. 

 

Your item was added to basket

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted